Fysioterapi
Hos Gymnastikhuset er vi specialister i at lindre, genoprette og styrke din krop. Vi tilbyder professionelle behandlinger inden for Fysioterapi og Massage, der begge har til formål at skabe balance og velvære.
Vores fysioterapeuter er eksperter i at analysere og behandle bevægelsesproblemer. De hjælper dig med at genoprette kroppens bevægelsesapparat, reducere smerter og forbedre din mobilitet, stabilitet og balance. Vi arbejder med en bred vifte af problemstillinger, fra sportsskader til kroniske lidelser, og skaber et skræddersyet forløb, der passer til dig.
En helhedsorienteret tilgang til dit helbred
For at sikre en helhedsorienteret og effektiv tilgang til dit helbred er vores behandlinger baseret på tre grundlæggende søjler: forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Forebyggelse: Gennem analyse af bevægelsesmønstre og målrettede øvelser, forebygger vi fremtidige skader og overbelastninger.
Behandling: Vi lindrer akutte og kroniske smerter med manuel terapi og personligt træningsprogram.
Rehabilitering: Vi guider dig sikkert tilbage til et aktivt liv efter en skade, så du genvinder styrke og funktion.
Grundig vurdering efter dine individuelle behov
Hos Gymnastikhuset tilbyder vi en grundig vurdering, der tager højde for dine individuelle behov, uanset om du har akutte skader eller kroniske lidelser.
Vi anvender en række manuelle teknikker, og har yderligere også specialiseret viden inden for fysioterapeutisk træning i vand – både i form af holdtræning og skræddersyet individuel træning. Her er vores varmtvandsbassin et enestående værktøj til genoptræning, da vandets opdrift minimerer belastningen på dine led.
Som led i vores behandlingsprogram tilbyder vi specialiserede hold i varmtvandsbassinet, der målrettet arbejder med problemområder som knæ og hofter, skuldre, ryg, lænd og nakke samt kredsløb og puls. Læs mere om fysioterapeutisk træning i vand her.
Udover holdtræning er der også mulighed for at booke vores fysioterapeut Anette individuelt til en fysioterapeutisk session i klinik eller i varmtvandsbassin.
Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark
Er du medlem af Sygeforsikring Danmark har du mulighed for at få tilskud til fysioterapi.
Sygeforsikringen Danmark stiller ingen krav om forudgående lægehenvisning til fysioterapi, og du kan derfor benytte dig af behandlingstilbuddet uden forudgående lægehenvisning.
Læs mere hos Sygeforsikringen Danmark om deres regler for tilskud til fysioterapi.
Værd at vide:
Det kan være en fordel at kontakte dit forsikringsselskab eller sundhedsforsikring
inden opstart af behandling, og høre om mulighederne for at få dækket behandlingerne.
Praktisk information
Klinikrum: I den gamle staldbygning
Varighed: 25 – 55 minutter alt efter type af konsultation.
Tilskud: Træning eller behandling v/fysioterapeut er berettiget tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.
Pris:
Første konsultation (55 minutter): 800 kr.
Første konsultation (25 minutter): 450 kr.
Opfølgende konsultation (55 minutter): 600 kr.
Opfølgende konsultation (25 minutter): 400 kr.
Inkluderet i prisen: Før og efter konsultationen er der tændt op i vores sauna med havudsigt.
Husk: Håndklæde, hvis du ønsker at benytte saunaen.