Soundtbath events v./ Anete Lotus Jens
MIDWEEK WELLNESS OG LYDMAGI

MIDWEEK WELLNESS 

Midweek Wellness – Lyd- og flydeterapi på én og samme tid

Pris: 325 kr.  pr. person. Læs mere herunder og tilmeld dig via links:

Onsdag d. 30. marts

Du bliver lagt godt tilrette i vandet. Vægtløsheden indfinder sig, dine muskler slapper mere og mere af og vandet vugger dig nænsomt.
Rummet fyldes med smukke lyde og vibrationer fra syngeskåle, gong og andre meditative klanginstrumenter. Lydbølgerne er med til at bringe sind og krop i dyb ro, massere dine celler og give fornyet energi.

Lyd bevæger sig hurtigere i vand end i luft, og denne kombination af lyd og vand er en sand luksus-cocktail for krop, sind og sjæl. Dybt afstressende og beroligende for dit kære nervesystem.

I efterklangens stilhed vil der være en lækker bodyscrub med æteriske olier og fri adgang til sauna og dampbad.
En aften i velværens tegn.

LYDMAGI FOR BØRNEFAMILIER

Giv dig selv og din familie en helt særlig, anderledes og afslappende oplevelse med et bad af lyd der skaber magi for store og små.

Pris: 185 kr pr. familie (1 barn og 1 voksen). Se datoer og tilmeld jer herunder:

Nye datoer er på vej

Lydene fra bl.a. syngeskåle, gong og rasler tager børn og forældre med på en magisk og dybt afslappende rejse, imens I bliver guidet ind i en meditation der taler til alle i familien.
Der vil være tid for børnene til at få stillet deres nysgerrighed og prøve nogle af instrumenterne og snakke lidt om dem.
Børn responderer rigtig godt på lydene, selv et meget aktivt barn kan finde dyb ro under en session. Børn fra 2 år kan deltage i eventet.

Der er mulighed for tilkøb af et ekstra barn: 100 kr.

Skriv til kontakt@gymnastikhuset.net hvis I ønsker at tilmelde ekstra børn.

 
HVAD ER ET SOUNDBATH

Lydhealing er et slags indre renselsesbad via vibrationer og lyde fra forskellige organiske instrumenter, som består af bla.: Gong, syngeskåle og andre klanginstrumenter samt rasler, fløjte stemme mm.

Vibrationerne fra lydene renser, giver nyt liv til cellerne og virker afslappende og dybt beroligende på vores kære nervesystem. Ligesom at vi har brug for at få vasket snavs af kroppen og fedtet ud af håret, så er der også brug for at få renset for det “indre snavs og fedt”, få fornyet energi, få stimuleret blodcirkulationen, lagt tankemylderet til ro og bragt nærværet på banen, til en mere velfungerende, selvhealende og afbalanceret, harmonisk krop.

Klangen fra en klangskål berører os inderst inde. Den bringer sjælen i svingninger. Den fjerner spændinger, mobiliserer kraft og styrke til helbredelse og frisætter kreativ energi.

I en klangmassage bruger jeg overvejende syngeskåle, som jeg sætter på eller rundt om din krop under behandlingen.
I et lydbad, eller en lydrejse om man vil, bruger jeg flere instrumenter, som skaber en anden form for oplevelse, dynamik og bevægelse i krop og sind end ved en klangmassage.

 
OM ANETE 

Jeg oplevede mit første lydbad i et lille yogastudie ved Christianshavns kanal i København og jeg var SOLGT.

“This is it!!” tænkte jeg. Det her gør noget helt ekseptionelt for både krop og sind, og pludselig kunne jeg også høre min sjæls stemme igen! Mit healende orkester tog hurtigt form, og nu tilbyder jeg lydbade til grupper og individuelt, samt klangmassage 1 til 1. 

Jeg har en baggrund som professionel danser i den urbane og kommercielle verden. Siden 2011 arbejdede jeg hovedsageligt på de danske teaterscener i bl.a. musicals, hybridteater og teaterkoncerter, som både sanger, skuespiller og danser. Lyd og bevægelse er en stor del af mit liv,  og for mig er balance i krop, sind og ånd helt essentielt for et dejligt liv. Dette i sig selv er som en evig dans, en dans med livet som dansepartner. Det er meget naturligt for mig, at mit virke har taget denne vej i form af terapi gennem lyd, som vækker nærværet, kroppens sanselighed og giver forløsning og ro.