Yoga

!!! OBS !!!

GYMNASTIKHUSET aflyser alle egne hold fra TORSDAG d.12.marts, og de næste 2 uger jf. regeringens landsdækkende udspil her til aften kl.20.30. Vi opfordrer til at alle følger de offentlige retningslinjer og sørger for at immunsystemet løftes til det højest mulige potentiale. Ved spørgsmål skriv til: rasmus@gymnastikhuset.net Vi kommunikerer ud igen når retningslinjerne ændrer sig.

Hatha Yoga

Navnet hatha yoga er en grundlæggende betegnelse for den fysiske del af yoga – det vil sige yogastillingerne. Hatha yoga er altså en bred betegnelse, og derfor kan de enkelte yogatimer i hatha yoga-kategorien variere meget fra lærer til lærer og session til session. Fælles for hatha yoga-timer er dog, at de ofte har fokus på at lave én øvelse ad gangen i modsætning til yogaformer, hvor stillinger forløber i et flow som i astanga yoga og flow yoga.

Yin Yang Yoga
Få indre balance på physiologisk og psykisk plan

Yin Yang Yoga er for dig der vil skabe energi og udholdenhed, samt opnå større kropsbevidsthed og velvære. Vi vil arbejde med at skabe balance mellem modpolerne; yin og yang. Her vil du opnå styrke både mentalt og fysisk, samt geare ned og restituere. Vi varmer op med dynamiske øvelser som giver varme i kroppen, fortsætter over i statiske stræk, videre til korte meditationer og slutter af med savasana. Du vil blive udfordret på din udholdenhed og din evne til at holde fokus, men du skal samtidig vide at der er plads til alle og at du skal tage det i dit tempo. Så vær ikke nervøs for om du kan være med, det kan du sagtens, du er velkommen til at tage dig alle de pauser du har brug for.

TORSDAG KL. 17.15-18.30

yin-yang-2024615_1920
Yoga Workshops

Hele året rundt har vi forskellige YOGAworkshops! Hold dig opdateret her på hjemmesiden og på FACEBOOK og INSTAGRAM
Vi glæder os til at se dig på måtten!

Skønne søndag
Yoga event med saunagus

Vi arbejder kroppen godt igennem for at styrke alle dens funktioner, og slutter af med en kort meditation for at lade hjernen restituere.
Yogaen får pulsen let op, men er ikke fysisk anstrengende. Størstedelen af øvelserne vil være meditative bevægelser, samt længerevarende stræk. Og naturligvis med afspænding til sidst. Efter yogaen hopper vi i badetøjet og ind i saunaen, for at styrke immunforsvaret.
Der vil være to sessions af 10 minutter i saunaen med 6 forskellige aromatiske dufte, samt afkøling på græsset efter hver tur i saunaen.
Det hele er med til at skabe velvære, harmoni og balance i både krop og sind. 

Workshoppen henvender sig til både mænd og kvinder.
Og har du nogle teenagere i huset, er de også velkomne.
Alle kan deltage uanset erfaring og skavanker.

Gymnastikhuset_aum_trans
Meditativt Yoga

Meditativ Yoga er for dig der har brug for balance i krop og sind og et ugentligt pusterum. Vi benytter os af nøgleord som: langsommelighed, dybe stræk, stilhed, hvile, meditationer, åndedrætsøvelser, længere tid til hver øvelse, samt længere tid til savasana. Vi vender opmærksomheden indad, så vi kan få ro for det tankemylder som ofte er der både nat og dag. Det er også for dig der har diverse skavanker, er stressramt, depressionsramt, ældre, gravid – eller for dig der har fundet fidusen i at tage dig tid til at restituere lidt oftere. Undervisningen er planlagt så det er muligt at afslutte med SuanaGus kl.20.15. Du sikrer dig en plads ved at tilmelde dig hele perioden á 10 gange til 900kr. Ønsker du drop-in, skal du huske at ringe og tilmelde dig senest 4 timer forinden, til 110kr pr. gang.

Børne Yoga

Børneyoga er en skøn blanding af leg, balanceøvelser, historie-fortælling med bevægelse, sanglege, akrobatik, massage, sanseøvelser og klassiske yogastillinger på et børnevenligt plan. Det handler både om at finde ro, opnå større kropsfornemmelse, øge koncentrationsevnen, give slip på tanker og bekymringer, og samtidig have det sjovt og rart. Et pusterum som er med til at skabe harmoni.

– Datoer: 8 februar – Tid : Kl. 10-11 
– Sted: Skovhytten, ved Gymnastikhuset
– Pris: 90 kr pr gang – Max 10 deltagere