VELVÆRE I GYMNASTIKHUSET

Ude på landet, mellem skov og hav ligger en perle. I rofyldte omgivelser kan du nyde velvære for krop og sind. Følelsen af at mærke naturen tæt omkring dig, giver energi og pause fra en ellers intens og stresset hverdag. Hos os kan du nyde sauna, dampbad og varmtvandsbassin. Kombinationen af det varme vand, naturen omkring dig, sauna og aktivitet er for os velvære som alle skal kunne opleve.

SKØNNE SØNDAG🌿

Nyd en søndag formiddag med yoga, bad og saunagus. Vi arbejder kroppen godt igennem for at styrke alle dens funktioner, og slutter af med en kort meditation for at lade hjernen restituere. Yogaen får pulsen let op, men er ikke fysisk anstrengende. Størstedelen af øvelserne vil være meditative bevægelser, samt længerevarende stræk. Og naturligvis med afspænding til sidst.
Efter yogaen hopper vi i badetøjet og ind i saunaen, for at styrke immunforsvaret. Der vil være to sessions af 10 minutter i saunaen med 6 forskellige aromatiske dufte, samt afkøling på græsset efter hver tur i saunaen.🔥
Det hele er med til at skabe velvære, harmoni og balance i både krop og sind.🌿
Workshoppen henvender sig til både mænd og kvinder. Og har du nogle teenagere i huset, er de også velkomne. Alle kan deltage uanset erfaring og skavanker.

Hold 1:
9.00-10.40 – Yoga
10.50-11.30 – Saunagus

Hold 2:
11.00-12.40 – Yoga
12.50-13.30 – Saunagus

Pris: 250kr.
Der er plads til max 16 personer.
Kommende datoer: d.26. januar, 23. februar og d.5 april.
NB. Tilmelding til Skønne søndag er først gældende ved indbetaling af kr.250,-
MobilePay: 155969 – skriv navn til reference!
/>Læs yderligere om yoga i Gymnastikhuset; YogaStudiet.

LØRDAGS LUKSUS🌿

Afslapning og forkælelse er lørdagens luksus. Forkæl krop og sind i sauna, dampbad og varmtvandsbassin en lørdag formiddag med vores eksklusive saunagus. Det er vores store wellness udgave af vores HverdagsGus. Efter et bad starter vi i varmtvandsbassinet hvor vi kommer helt ned i tempo. Her efter det går til nydelse i saunaen hvor vores gusmester har skræddersyet duftkombinationer til det enkelte arrangement. Sidste del af saunagusen er med saltskrub til brug i dampbadet. Kommende datoer for Lørdags luksus d.25.januar, d.22 februar og d.29 marts kl.11.00-12.30🔥
Pris: 225kr.
Der er plads til max 16 personer.
NB. Tilmelding til Lørdags luksus er først gældende ved indbetaling af kr.225,-
MobilePay: 155969 – skriv navn til reference!

FLYDETERAPI🌿

Flydeterapi er en terapiform hvor der er fokus på dyb afslapning. Det varme vand omfavner din krop og skaber vægtløshed og dyb afslapning. Under flydeterapien forandres hele din kropskemi og eventuelle spændinger og ledsmerter reduceres. Vandet er det perfekte miljø, hvor du er fri af alle distraktioner fra omverdenen, Du vil mærke en dyb afslapning som vil hjælpe din hjerne at restituere, som kan føles helene og som dyb og naturlig meditation. Det eneste du behøver er badetøj, vi har flydeudstyret. Giv dig hen til en time i fuld afslapning og velvære hvor vores autoriseret flydeterapeut vil guide dig igennem 1 times flydeterapi. Kommende datoer d.24. januar, 21. Februar, d.20 marts, d.24. april og d.29. maj kl.18.30-19.30🔥
Pris: 125kr per person.
Der er plads til max 9 personer.
NB. Tilmelding til Flydeterapi er først gældende ved indbetaling af kr.125,-
MobilePay: 155969 – skriv navn til reference!

HVERDAGSGUS🌿

HverdagsGus er til dig som ønsker SaunaGus fast i ugens løb. HverdagsGus’en tager 60 min. og er en fantastisk dejlig afslutning på dagen. Du bliver afslappet, kommer i ro og balance, og er grydeklar til en god restituerende nattesøvn. Gusmester Rasmus Brems-Hulgaard fortæller typisk om hvad der fysiologisk aktiveres i kroppen og hvordan immunsystemet påvirkes ved en SaunaGus.Hver torsdag aften kl.20:15-21:15🔥
Pris: kr.100.-