Skønne Søndag

Yogaevent med SaunaGus. 

Vi arbejder kroppen godt igennem for at styrke alle dens funktioner, og slutter af med en 

kort meditation for at lade hjernen restituere. Yogaen får pulsen let op, men er ikke fysisk anstrengende. Størstedelen af øvelserne vil være meditative bevægelser, samt længerevarende stræk. Og naturligvis med afspænding til sidst. Efter yogaen hopper vi i badetøjet og ind i saunaen, for at styrke immunforsvaret. Der vil være to sessions af 10 minutter i saunaen med 6 forskellige aromatiske dufte, samt afkøling på græsset efter hver tur i saunaen. Det hele er med til at skabe velvære, harmoni og balance i både krop og sind.Workshoppen henvender sig til både mænd og kvinder og alle kan deltage uanset erfaring og skavanker.